Hvad er en murermestervilla? Kendetegn, historie og typiske skader
Hvad er en murermestervilla?
En murermestervilla er et muret enfamiliehus opført i perioden fra omkring 1915 til 1935. Navnet kommer af, at husene typisk blev tegnet og bygget af lokale murermestre efter faste forbilleder og mønsterbøger, ikke af arkitekter. Det gav en genkendelig, solid og gennemprøvet hustype, som i dag findes i tusindvis i kvarterer nord for København som Gentofte, Charlottenlund, Hellerup, Holte og Lyngby, og i de fleste større danske byer.
Hustypen er blevet et begreb i sig selv. Når en ejendomsmægler skriver “murermestervilla”, ved de fleste købere, hvad de kan forvente: massive murstensvægge, valmtag, høj kælder og et hus med proportioner, der er svære at slå. Her gennemgår vi, hvad der kendetegner den, hvordan man kender den fra andre hustyper, og hvilke skader du skal holde øje med, hvis du ejer eller overvejer at købe en.
Kendetegn ved murermestervillaen
Murermestervillaer varierer fra kvarter til kvarter, men en række træk går igen og gør dem lette at genkende.
Facade i blank mur
Ydervæggene er opført i massivt murværk, oftest i røde eller gule mursten, og står typisk som blank mur med synlige sten og fuger. Nogle er pudset eller vandskuret, ofte som en senere overfladebehandling. De ældste årgange er bygget uden hulmur, hvilket har betydning for både isolering og fugt.
Valmtag med røde teglsten
Det mest karakteristiske træk er det helvalmede tag, hvor alle fire tagflader hælder ind mod midten. Taget er som regel belagt med røde vingetegl og har et markant udhæng. Mange har en kvist eller en muret karnap, der giver lys til førstesalen.
Kvadratisk grundplan i halvanden etage
Grundplanen er kompakt, ofte tæt på kvadratisk, med stue og køkken i stueetagen og værelser under taget. Loftshøjden i stueetagen er god, og rumfordelingen er enkel og logisk.
Høj kælder
Kælderen er hævet over terræn, så kældervinduerne giver dagslys. Oprindeligt blev den brugt til vaskerum, fyrrum og opbevaring, og den er bygget uden den fugtsikring, vi kender i dag.
Detaljer i murværket
Gesimser under taget, sålbænke under vinduerne i beton eller klinker, murede stik over vinduer og døre og ofte et mønstermuret parti omkring hoveddøren. Det er de detaljer, der giver huset karakter, og som er værd at bevare.
Murermestervilla eller patriciervilla?
De to begreber forveksles ofte, men der er forskel. Patriciervillaen er typisk ældre, fra 1890 til 1920, større og mere herskabelig, ofte i to fulde etager og med rigere udsmykning som søjler, balkoner og pudsede facadedetaljer. Den blev bygget til det velhavende borgerskab.
Murermestervillaen er mere jordnær. Den blev bygget til middelklassen, er mindre, mere ensartet og enklere i sit udtryk, og den vandt frem, netop fordi den var til at betale. Bungalowen fra 1930’erne er en tredje slægtning: lavere, i én etage med udnyttet loft og ofte med fladere tag og hjørnevinduer inspireret af funktionalismen.
Typiske skader på en murermestervilla
De fleste murermestervillaer er nu mellem 90 og 100 år gamle. Konstruktionen er solid, men efter så mange år med dansk vejr er der en række skader, der går igen. De hænger som regel sammen, og de starter næsten altid samme sted.
Nedbrudte fuger
Den oprindelige kalkmørtel er blød og porøs, og efter mange årtier er den ofte smuldret så meget, at regnvand trænger ind i murværket. Det er den mest udbredte skade og roden til de fleste andre. Smuldrer fugen, når du skraber i den med en skruetrækker, er den moden til udskiftning. Læs mere om, hvornår det er tid til udskiftning af fuger.
Frostsprængte mursten
Når fugt i murværket fryser, sprænger den stenens overflade af. Det ses som afskallede eller krateragtige sten, typisk på den sydvestvendte facade, der får mest slagregn. Er der brugt hård cementmørtel ved en tidligere omfugning, forværres problemet, fordi fugten så presses ud gennem stenene i stedet for fugerne.
Revner omkring vinduer og døre
Mindre revner er almindelige og skyldes ofte, at huset har sat sig lidt over årene. Større, gennemgående revner, særligt trappeformede revner der følger fugerne, kan pege på problemer i fundamentet og bør vurderes af en fagmand.
Fugt i kælderen
Den høje kælder er bygget uden moderne fugtspærre. Saltudtræk, afskallet puds og muggen lugt er klassiske tegn på opstigende grundfugt. Vi har skrevet en guide til fugt i kælderen, der gennemgår årsager og løsninger.
Sålbænke og gesimser
De vandrette detaljer under vinduer og langs taget udsættes for mest vand og er ofte revnede eller løse. En utæt sålbænk leder vand direkte ind i murværket under vinduet, hvor skaden ikke ses, før den er stor.
Derfor er murermestervillaen så eftertragtet
Murermestervillaen er blevet en af de mest eftertragtede hustyper på det danske boligmarked, og det er der gode grunde til. Konstruktionen er massiv og holder, hvis den passes. Proportionerne er tidløse, og hustypen egner sig godt til både modernisering indvendigt og til muret tilbygning, fordi den enkle grundform giver plads til at bygge til uden at ødelægge udtrykket.
Samtidig ligger de fleste i etablerede kvarterer med store grunde og gamle træer. Kombinationen af solid byggekvalitet, klassisk udseende og gode beliggenheder gør, at en velholdt murermestervilla typisk holder sin værdi bedre end mange nyere hustyper.
Ordet velholdt er dog afgørende. Den største fejl, vi ser, er renoveringer udført med forkerte materialer, der ser fine ud i få år og derefter skader facaden. Ejer du en murermestervilla, der trænger til facade, fuger eller kælder, kan du læse om, hvordan vi griber renovering af murermestervilla an, så huset holder de næste 50 år.
Konklusion
Murermestervillaen er et solidt, gennemtænkt hus med blank mur, valmtag, høj kælder og detaljer, der er værd at passe på. Kender du hustypens kendetegn og typiske skader, er du godt rustet, uanset om du ejer en eller overvejer at købe en.
Hos Lundevænget murer arbejder vi med murermestervillaer i det nordlige København hver uge. Trænger dit hus til en gennemgang, så få et uforpligtende tilbud, eller ring på 53 79 62 63.
